Men Nu Har Jeg En Hjærne
– hvis jeg havde en hjærne,
med tusinde naalfine tråde
– hvis jeg havde en hjærne,
der var glat som et nypillet æg –
– men nu har jeg en hjærne,
der lige netop kan skimte
et lys på en taaget himmel –
Gustaf Munch-Petersen
Digteren Gustaf Munch-Petersen er faldet under Den Spanske Borgerkrig, kun 26 år gammel. Tilbage er kvinderne, der stod ham nær. De har mistet en far, en mand, en søn – men hans digte er levende.
Med ‘Men nu har jeg en hjærne’ fortsætter instruktør Nils P. Munk med at arbejde med det publikumsinvolverende teater i en simpel og symbolladet scenografi, hvor skuespillere og publikum får rykket ved teateroplevelsen.
I scenerummet står 40 tomme kister. Her får publikum plads – til at snuse til kistens træ, mærke skelettet i kroppen, iagttage sælsomme skyggeformationer og lytte til kvinderne, der har taget Gustafs ord til sig og synger dem ud. En klagesang. Et vemodigt suk. En hymne til livets begyndelse og afslutning og alt det, der befinder sig midt imellem.
Medvirkende og komponister: Hanne Raffnsøe, Signe Marie Schmidt-Jacobsen og Kirstine Stubbe Teglbjærg
Iscenesættelse og scenografi: Nils P. Munk
Konsulent: Andreas Dawe
Bygger: Søren Romer
Kostumedesign: Line Frank
Lys: Raphael Solholm
PR: Sofie Vestergaard
FOTOS: SØREN MEISNER
Producent: det menneskelige teater og Anny Dirchsen
Støttet af Statens Kunstfond
