Plain Memories

VR lydinstallation / Unik personlig LP-udgivelse


Denne lydinstallation i Virtuel Reality (VR) bruger det virtuelle rum som ramme for komposition. Installationen er en interaktivt VR oplevelse, hvor musikken skabes i samspil med lytteren/opleverens undersøgelse af rummet.  

Installationen består af et fysiskt rum på 8 x 8 meter og giver lytteren/opleveren friheden til at bevæge sig frit rundt i det virtuelle rum. Det fysiske rum og det virtuelle rum er identiske - men da det også er et virtuelt rum, kan vi manipulere med rummet, som et drømmerum.

Udgivelsen

Installationen skaber i samspil med lytteren/opleveren et unikt værk, som indspilles og foreviges samtidigt med lytterens rejse i installationen. Opleveren/Lytteren for dette lydværk med sig når hun forlader installationen.  

Det fysiske værk overdrages i form af en 10” vinyl LP cuttet i realtime under oplevelsen i VR. Dette er muligt inden for relative midler med en Phonocut. 

Rummet

Lytteren navigere efter streger og tegninger som springer frem på gulvet og i rummet. Det kan være felter, linjer og cirkler eller abstrakte strukturer. Det kan være hints til lytteren/opleveren som insinuere bestemte bevægelser og handlinger (for eksempel: et rum opdelt i felter, en streg man følger som et skatte kort, en afmærkning af en krop på gulvet som man muligvis fristes til at lægge sig i, fodspor o.s.v.). De levende streger og strukturer er ligeledes grundlag for musikken - som en form for foranderlige grafiske tredimensionelle partiturer.

Lytteren/opleveren navigerer i dette rum af lyd og streger og skaber et unikt og personligt musikalsk værk ud fra sammenhængen mellem bevægelse, lyd og rum.

Musikken

At skive musik udefra at virtuelt, foranderligt og tredimensionelt rum udfordrer den vanlige tidslinje i kompositionen. Her er ingen mulighed at diktere dramaturgi og forløb, men til gengæld skabe et landskab af arkitektoniske strukturer, abstrakte improvisationer og spaceialising (hvordan lyden bevæger sig og i hvilken retning). Kontrollen bliver sluppet i den sidste skabelse af værket og givet til opleveren/lytteren. Værket kommer på den måde til at afspejle lytteren-/opleverens nysgerrighed og frie vilje. Man kunne forestille sig følgende eksempler fra lytterens oplevelser i installationen: “Hov!  den lyd her over i det her hjørne er spændende”, “Hvor bliver her stille og pianissimo når jeg lægger mig ned. Ah hvor dejligt” eller “…Øv lad mig komme op igen”, “hvis jeg følger den her streg lyder det rart men bliver til støj når jeg bevæger mig væk. Lad mig følge den farlige støj”, eller ”…jeg vil hellere blive på den rare streg” . 


Musikken bliver som udgangspunkt skrevet for akustiske instumenter med mulighed for at bearbejde lyden efterfølgende. I skrivende stund arbejdes der ud fra en trio bestående af Kontra-bas blokfløjte (Kirstine Lindemann), vokal (Randi Pontoppidan) og slagtøj (Peter Bruun). Denne konstellation bliver udvidet når det kompositoriske arbejde for alvor begynder.

Erfaringen

Ved at interagere med værket fysisk opleves en tilstedeværelse i værket, som ophæver skellet mellem værk og beskuer. Lytteren/opleveren smelter sammen med værket og bliver til værket.

Lytteren/opleveren går igennem, dette univers fuldt fokuseret på hvad, hvordan og hvorfra hun hører. Med friheden til at navigere og forme værket ud fra hvordan lydene føles, skabes en stærk forbindelse mellem lyd og følelser.

Lytteren/opleveren navigere ikke bare efter lyd og streger, men efter hvad der føles dragende, spændende, rart eller farligt. Lytteren/opleveren mærker hvordan vi lydene føles, handler på det hun mærker og oplever hvordan handlingerne igen påvirker værket. 

Denne symbiose med værket afspejler en af grundstenene for hvordan vi navigerer og overlever i verden. Vores ambition er at sætte lys på dette samspil og forhåbentlig give lytteren/opleveren en erfarring af at mærke det man hører - og navigere efter det.  

Previous
Previous

Spildesign - aMAZEing Cube Train

Next
Next

Spildesign - Valgkamp, et brætspil om demokrati